- Forside
- Nyheder
- Ugens premiere
- Få overblikket her – denne uges filmpremiere uge 20
Få overblikket her - denne uges filmpremiere uge 20
Noget med et pæretræ, spioner og en iskold dræber. Og skal skal vi møde Villy og monsterplaneten
– Skrevet af Martin Riis Larsen
- Villy og monsterplaneten
Animationsfilmen ‘Villy og monsterplaneten’ handler om den 10-årige dreng Villy, som bliver separeret fra sine forældre efter deres rumskib bryder sammen.
Drengens redningskapsel lander på en vild og uudforsket planet, som er dækket i eksotiske og farverige planter og blomster.
- The White Crow
Dramaet ‘The White Crow’ handler om balletverdenens største stjerne, Rudolf Nureyev.
Året er 1961, da balletdanseren Rudolf rejser fra Sankt Petersborg til Paris for at optræde med det berømte Kirov-kompagni. Det er den unge mands første rejse ud af Sovietunionen, og mødet med Vestens frie kunstneriske kultur ændrer ham for altid.
- John Wick 3: Parabellum
Med filmen ’John Wick 3: Parabellum’ er Keanu Reeves tilbage for tredje gang i rollen som den dødsensfarlige og pensionerede lejemorder John Wick.
Denne gang får John Wick alverderns dræbere på nakken, da han har forbrudt sig mod den internationale lejemorder-orden. Der er derfor nu en stor dusør på hans hoved – intet mindre end 14 mio. dollars..
- Five Feet Apart
Det romantiske drama ‘Five Feet Apart’ handler om teenagerne Will og Stella, der er begge ramt af en livstruende sygdom.
De to mødes på hospitalet, hvor de bliver forelsket i hinanden og finder kærligheden i deres hårde tid. Filmen er en del af den såkaldte sick-flick genre, som bl.a. også tæller publikumshittet En flænge i himlen.
- En spions bekendelser
Det biografiske drama ‘En spions bekendelser’ er baseret på den sande historie om KGB’s længst aktive britiske spion, Joan Stanley, der spilles af Judi Dench.
Joan Stanley nyder sin pensionisttilværelse i en idyllisk lille landsby. En dag banker den britiske efterretningstjeneste, MI5, på døren, arresterer hende og begynder en række afhøringer. Joan gemmer nemlig på en helt utrolig hemmelighed: hun har været én af de mest indflydelsesrige spioner i historien.
- Det vilde pæretræ
Den tyrkiske film ‘Det vilde pæretræ’ handler om forfatteraspiranten Sinan, som vender tilbage til sin fødeby for at skrabe penge sammen til at få udgivet sin litteratur.
Faderens store spillegæld og familiens forventninger om, at Sinan skal blive lærer, skaber dog en forhindring for hans ambitioner om at blive en udgivet forfatter.





