Kategori: Filmsiden Anbefaler

Nutidens enigma – hvordan kan et menneske uden at miste en del af sig selv leve i kapitalismens skygge i pagt med naturen? Er der en grund til, at vi mennesker glemmer, hvad naturen giver og tilbyder os mennesker af mad, drikke og skønhed? Jeg skal ikke kunne sige det entydigt. Filmen denne anmeldelse drejer sig om, den er meget aktuelt og vigtig i det henseende, som jeg ser det. Honningland sætter i hvert fald et klart spotlys op derpå.

Sæson 1 og 2 af The Crown fangede mig. Jeg kunne ikke vige fra skærmen. Historierne episode for episode er godt skrevet og fængslende. Skuespillerne er eminente, og de er utrolig godt castet. I mit sind kunne jeg ikke forstå, hvorfor rollerene skulle overgå til andre skuespillere. Men det er klart og tydeligt meldt ud, at i The Crown sæson 3 og 5 vil rollerne blive spillet af nye skuespillere. Derfor var jeg virkelig spændt, da jeg satte mig foran skærmen. Ville jeg blive fanget på samme måde – ville jeg i det hele taget synes om det?

I disse tider med diskussion om kvinden versus manden – manden versus kvinden må det være svært, at lave en film som foregår i en tid, hvor kvinden og mandens roller var anderledes og mere klart opdelt – men det er ikke filmens hoveddiskussion eller tema. Dette er historien om et venskab og makkerpar indenfor racerbilmiljøet, og hvad Ferrari og Ford havde på sin businessagenda for at vinde Le Mans løbet. Længere behøver diskussionen ikke at gå.

Den amerikanske instruktør Robert Eggers fik sin spillefilmsdebut i 2015 med gyseren ’The VVitch’. En isnende fortælling om en kristen familie i 1630’ernes New England, som bortvises fra deres hjemby efter at være komme tværs af den lokale kirke. De begynder en ny tilværelse dybt inde i skoven, hvor de lever isoleret fra omverdenen – freden brydes dog, da familiens baby forsvinder, høsten slår fejl og den interne splid i familien bliver større og større. Er der mon en overnaturlig ondskab, som hviler over den uheldige familie?

Meget vand er løbet gennem superhelte-åen siden Marvel startede deres korstog med Iron Man i 2008 og nu er vandet blevet helt grønt og forgiftet. Al liv på bunden af åen er dødt og Marvel har slugt alt liv og håb. Der har dog været et par lysglimt gennem tiden, Nolans Batmanserie, der kørte parallelt med Marvels begyndelse, Todd Phillips Joker, der i skrivende stund er den bedst indtjenende r-rated filmen nogensinde og ikke mindst Zack Snyders Watchmen fra 2009.

Bojack Horseman sæson 6 (del 1) er kommet ud på Netflix, og ligger op til den endelige afslutning til en serie, der efter min mening er noget af det bedste Netflix nogensinde har produceret.

Åh! hvor havde jeg bare savnet Eddie Murphy. De seneste år er det ikke meget vi har set til ham, og det seneste der er kommet ud med ham, har heller ikke rigtig været noget virkelig godt, så denne film var virkelig tiltrængt.

Der er skabt Oscar-hype i det seneste. To skuespillere har brilleret med deres skuespil, som i den grad er brændt i gennem det store biograflærred. Den ene er Joaquin Phoenix med sin præstation som Joker i filmen Joker. Den anden er Rene Zellweger for sit portræt af Judy Garland i filmen Judy. Ifølge denne filmseer fortjener de begge anerkendelse og som minimum en Oscarnominering. Det viser sig, at begge film giver et portræt af en karakter, et menneske, der ikke har det nemt, og derfor er endt et sted langt nede i dybet af dem selv. Lad os bare sige, de oplever sider af dem selv og livet, de har svært ved at takle. De gennemgår ikke nødvendigvis en transformation fra det dårlige til det bedre. Vi ser mere, hvordan alt dette påvirker dem selv, deres omgivelser og deres liv, og hvordan de vælger at agere.