Ny trailer - Hvidstengruppen II: De efterladte
HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE starter, hvor Hvidstengruppen sluttede. Samme dag. Filmen følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i et tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet. Tulle må efterlade sit barn Gulle på to år hos Tulles mor Gudrun. Vi følger Tulle og Gerda som krigsfanger ned gennem Tysklands krigsrædsler, mens Gudrun kæmper med alt, hvad hun har, for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.
HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE er opfølgeren til Hvidstengruppen, der havde premiere i 2012, solgte 765.000 biografbilletter og blev én af Danmarks største filmsucceser i nyere tid. HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE er en dansk storfilm, der berører en virkelig og underbelyst fortælling fra 2. verdenskrig. Et voldsomt, stærkt og gribende drama, der på helt tæt hold gengiver den sande beretning om kvindernes skæbne i Fiil-familien. Ved hjælp af interviews, dagbøger og breve er det lykkedes at skildre Fiil-familiens grufulde krigsfortælling i virkelighedsnær detalje.
Premieredato: 10. marts 2022





