Succesen vil ingen ende tage for Anders Matthesens nye animationsfilm - TERNET NINJA

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Det er ikke andet end et par uger siden, at vi her på filsiden skrev, at billetsalget til Anders Matthesens nye animationsfilm  – TERNET NINJA, var den den bedste start nogensinde for en dansk film.  I julen havde filmsen solgt intet mindre end 345.947 biografbilletter i løbet af 2 uger. 

  • Billetsalget til stiger fortsat eksplosivt. På under fire uger har filmen allerede solgt over 650.000 billetter (helt præcist 665.126 billetter), og i weekenden har den også slået rekorden for den mest sete danske animationsfilm nogensinde.
  •  
  • Efter kæmpesucceserne Terkel i Knibe fra 2004 (376.188 billetter) og Sorte Kugler fra 2009 (405.057 solgte billetter) er billetsalget til TERNET NINJA fløjet forbi 650.000 solgte billetter – til og med i går helt præcis 665.126 billetter. Dermed har TERNET NINJA samtidig slået Peter Madsens 33-årige gamle Valhalla (610.840 biografbilletter inkl. en genudgivelse) som den mest sete danske animationsfilm nogensinde. 
  •  
  • Direktør Frederik Honore fra Nordisk Film Distribution udtaler: ‘TERNET NINJA fortsætter med at imponere. Det er fantastisk at se en dansk familiefilm appellere så enormt bredt som den gør. Filmen har fortsat mange kilometer i benene, så det er ikke til at sige præcis hvor den ender. Men det virker sandsynligt, at den vil passere minimum 750.000 solgte billetter.´
  •  
  • Top 5 over danske animationsfilm:
  • TERNET NINJA: 665.126 billetter (indtil videre)
  • Valhalla: 610.840 billetter (inklusiv en genudgivelse)
  • Rejsen Til Saturn: 405.435 billetter
  • Terkel i Knibe: 375.822 billetter
  • Jungledyret Hugo 363.474 billetter 
  • Det er ikke kun hos publikum, at TERNET NINJA hitter. Senest er filmen blevet nomineret til fem Robert-priser og to Bodil-priser, sidstnævnte for Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle. 
 
Handlingen
  • Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Klasse. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen, som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. 

Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke… Den er blevet til ved en fejl på en børneslavefabrik i Thailand, hvor den overtrætte og udsultede Quang Cow Bak FuFu i et øjebliks uopmærksomhed er kommet til at sy dukken af et dyrt ternet tørklæde, som tilhører fabrikkens danske direktør Phillip Eberfrø. Som straf for denne brøde er Quang blevet tæsket ihjel af den kyniske Phillip Eberfrø. Ninja-dukken er altså den eneste af sin slags i verden. – og, nåh ja, så viser den sig at være levende, dødsensfarlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn. 

Begreber der ligger langt fra Askes hverdag. Ternet Ninja vinder Askes tillid og hjælper ham med effektivt at få styr på alle sine problemer. Aske afgiver forinden et højtideligt løfte om at gengælde tjenesten og hjælpe Ternet Ninja med sin mission (uden dog at ane hvad missionen går ud på) – et løfte som Ternet Ninja, har i sinde at holde Aske fast på. Onkel Stewart spiller en væsentlig rolle i filmen, og så er der korte gæsteoptrædener af blandt andre Terkel og Arne Nougatgren.

(Kilde: nordiskfilm.dk)

[TheChamp-FB-Comments]